Webtekster - 5 vigtige tinge du skal huske

Webtekster: 5 ting, du skal fokusere på, når du skriver hjemmesidetekster

Skal du skrive nyt indhold til din hjemmeside? Eller kunne den gamle tekst trænge til en overhaling?

Dine webtekster er en oplagt metode til at tiltrække, informere og konvertere dine besøgende. Vi giver dig fem skarpe tips til, hvordan du kan:

  • Tiltrække trafik
  • Vække interesse
  • Etablere en tone of voice
  • Konvertere
  • Informere

Webtekster er en paraply af forskellige genrer – alt fra forsidetekster til produktbeskrivelser. Genrerne varierer fra hinanden, men her kan du få en generel ide om, hvad du skal fokusere på, når du skal skrive webtekster.

1: Potentielle kunder skal kunne finde teksten i søgemaskinerne

Ligegyldigt om du skriver en produkttekst eller et blogindlæg til din hjemmeside, er det nødvendigt, at teksten kan blive fundet i søgemaskinerne.

Dine tekster kan drive organisk trafik til din hjemmeside, hvis de er SEO-optimerede. Nogle af de ting, du kan arbejde med, er:

  • Søgeord
  • H-tags
  • Mobilvenlighed
  • Intern linkbuilding

Det er vigtigt, at du udformer din tekst, så det er let for søgemaskinen at forstå, hvad teksten handler om. Vi anbefaler, at du placerer dit vigtigste søgeord i din overskrift, sidetitel og flere underoverskrifter. Engang talte man om, at en specifik søgeordsmæthed var nødvendig – sådan er det dog ikke længere. Vi anbefaler, at du gør det let for søgemaskinen at forstå din tekst, og herefter bør du udelukkende fokusere på brugeroplevelsen.

Hvis du har skrevet en god webtekst, der ikke rangerer i løbet af et par måneder, kan der være flere problemer. Måske er undersiden ikke indekseret, måske er indholdet for tyndt, eller måske prøver du at rangere på et konkurrencepræget søgeord. Vi anbefaler, at du søger hjælp hos en SEO-ekspert eller -bureau, hvis du har problemer med at rangere.

2: Webtekster skal vække interesse

Forsidetekster, kategoribeskrivelser, blogindlæg og mange andre webtekster kan let blive generiske, ensformige og ligne noget fra enhver anden hjemmeside – og det er der ikke meget værdi i.

Når du planlægger dine webtekster, bør du overveje to ting:

  • Hvad er mine potentielle kunder interesserede i?
  • Hvad er jeg interesseret i?

Hvis du kan finde overensstemmelser i svarene på de to spørgsmål, har du nogle åbenlagte emner at skrive om.

Når du skal til at skrive webtekster, anbefaler vi, at du finder en underlæggende tone, som skiller din virksomhed ud i forhold til konkurrenterne. Det kan du læse om herunder.

3: Indholdet skal være simpelt og strømlinet

Du kan gøre dit indhold simpelt, strømlinet og interessant ved at overveje din tone of voice og ved at lade din virksomheds personlige stemme gennemsyre dit indhold.

Hvis du lykkes med at finde og implementere virksomhedens stemme i dine tekster, vil indholdet på din hjemmeside være strømlinet, troværdigt og lyde som dig og dine kollegaer.

En påtaget seriøsitet, humor eller begejstring kan svække indholdets kredibilitet – find ud af, hvordan I gerne vil kommunikere i jeres webtekster, og hold fast i den samme tone i alt indhold, der produceres. 

4: Webtekster skal være sælgende

Forside-, kategori- og produkttekster skal naturligvis informere og gøre dine læsere klogere, men de skal også konvertere og sælge.

Vores tip til mere sælgende webtekster er delt i tre gode råd:

  • Fortæl læseren, hvad de skal gøre
  • Skriv til læseren og ikke om produktet
  • Fremhæv dine eller dine produkters unikke egenskaber

1: Hvis du inkluderer en CTA (call to action) i bunden af dine tekster, giver du altid læseren en mulighed for at udføre endnu en handling på din hjemmeside. Måske opfordrer du dem til at læse om et relateret emne, til at trykke på købsknappen eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du giver læseren en mulighed for at konvertere eller i det mindste til at blive på din hjemmeside.

2: Hvis du skriver til læseren fremfor at skrive om produktet, vil du opleve, at dine tekster ræsonnerer langt bedre med læseren – og det fører til konverteringer. Lad os sige, at du sælger en service, hvor du kommer ud og slår græsset og klipper hækken.

  • Jeg klipper din hæk og slår dit græs
  • Slap af i solen, og nyd ferien med din familie – uden bekymringer om havearbejdet.

3: Sælger du et unikt produkt? Eller yder du en unik service? Så bør de unikke egenskaber gennemsyre de ting, du fremhæver. Alle produkter kan være billige, og alle webshops kan tilbyde hurtig levering – det er gode fordele, men det er ikke unikt. Og det er ikke en egenskab ved dit produkt eller din service.

5: De skal være informerende

Vil du gerne etablere et brand, som dine kunder har tillid til? Hvis du bruger dine webtekster til at informere, uddanne og hjælpe, vil du efterhånden opbygge troværdighed, og du vil blive anset som en autoritet inden for din branche.

Det kan godt være, at det informerende indhold ikke skaber direkte salg, men informerende webtekster kan drive trafik og øge kendskabet til dine kompetencer, services og produkter – og det skaber salg med tiden.

Skal vi hjælpe dig med on-site indhold eller har du spørgsmål? Vi er klar til at besvare alle dine spørgsmål – og vi giver gerne et skarpt tilbud.

Kontakt os for tilbud eller spørgsmål

Udfyld og send

Webtekster

Cookie politik

Gennem at besøge dintekstforfatter.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.