Kommaøvelser

Kommaøvelser: Opgaver i 8 af de mest anvendte kommaer

Vil du være en rigtig kommahaj? Eller skal du blot bevise overfor dig selv, at du kan finde ud af at sætte kommaer korrekt? Ligegyldigt hvad din motivation er, bør du prøve vores kommaøvelser.

Vi har skabt 12 kommaøvelser, der tester dig i otte af de mest anvendte kommaer i det danske sprog.

OBS: Kommaøvelserne tager udgangspunkt i, at du sætter startkomma.

Igennem testen kan du teste dine evner i opremsningskommaer, komma ved imperativer og meget andet. Du finder de korrekte svar i bunden af siden. Held og lykke med kommaøvelserne!

1: Opremsningskomma

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Mine yndlingsfarver er sort, blå, rød, lilla og gul
  2. Mine yndlingsfarver er sort, blå, rød, lilla, og gul
  3. Mine yndlingsfarver, er sort, blå, rød, lilla og gul

Supplerende information og tips: Opremsningskommaer på dansk sættes ikke, som de gør på engelsk.

2: Indskud

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Vi elsker alle sportsgrene, undtagen kuglestød, til de olympiske lege
  2. Vi elsker alle sportsgrene, undtagen kuglestød til de olympiske lege
  3. Vi elsker alle sportsgrene undtagen kuglestød til de olympiske lege

Supplerende information og tips: Der kan sættes komma ved indskud, selvom indskuddet ikke indeholder subjekt og verballed.

3: Komma ved ’men’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Det var en god ferie men det var alt for varmt
  2. Det var en god ferie men, det var alt for varmt
  3. Det var en god ferie, men det var alt for varmt

Supplerende information og tips: Nogle gange er kommaet foran ’men’ valgfrit – men andre gange er det nødvendigt.

4a: Komma ved ’at’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtige svar.

  1. Det er sundt, at gå en tur hver dag
  2. Det er sundt at gå en tur, hver dag
  3. Det er sundt at gå en tur hver dag

Supplerende information og tips: Tjek, om der er subjekt og verballed efter ’at’ for at finde ud af, om du skal sætte et komma før ’at’.

4b: Komma ved ’at’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Du, skal huske, at vi kommer til middag på fredag
  2. Du skal huske, at vi kommer til middag på fredag
  3. Du skal huske at vi kommer til middag på fredag

Supplerende information og tips: Hold øje med, om ’at’ indleder en ny sætning. Hvis det er tilfældet, bør du sætte komma foran ’at’.

5a: Kommaøvelser ved imperativer

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Spis din mad og sid pænt
  2. Spis, din mad og sid pænt
  3. Spis din mad, og sid pænt

Supplerende information og tips: Imperativer anses som et verballed, og de indeholder også et implicit subjekt. Hvad betyder det for tegnsætningen?

5b: Kommaøvelser ved imperativer

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Rend og hop
  2. Rend, og hop

Supplerende information og tips: Der er undtagelser fra reglerne. De findes blandt andet ved faste udtryk.

6: Kommaøvelser ved ’hv-ord’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Det handler om hvilke valg, du træffer på vejen
  2. Det handler om, hvilke valg du træffer på vejen
  3. Det handler om hvilke valg du træffer på vejen

Supplerende information og tips: Har du hørt om idiot-kommaet? Det er er hårdt navn, men det er altså ikke os, der har fundet på det. Sæt komma foran ’hv-ord’, hvis de indleder en ny sætning.

7a: Komma ved ’og’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Du skal huske at spise og drikke
  2. Du skal huske, at spise og drikke
  3. Du skal huske at spise, og drikke

Supplerende information og tips: Sæt komma foran ’og’, hvis ordet indleder en ny sætning.  

7b: Komma ved ’og’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Vi flyver til Paris på søndag, og vi glæder os helt vildt meget
  2. Vi flyver til Paris på søndag og vi glæder os helt vildt meget
  3. Vi flyver til Paris, på søndag og vi glæder os helt vildt meget

Supplerende information og tips: Kig på begge sider af ’og’ – er der subjekt og verballed på begge sider? Så sæt et komma.

8a: Komma ved ’som/der’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Du skal være opmærksom på de fisk der hopper over vandoverfladen
  2. Du skal være opmærksom på de fisk, der hopper over vandoverfladen
  3. Du skal være opmærksom på de fisk, der hopper, over vandoverfladen

Supplerende information og tips: Sæt komma foran ’der’, hvis ’der’ kan erstattes af ’som’ – og omvendt.

8b: Komma ved ’som/der’

Hvilken af disse kommaer er sat korrekt? Vælg ét rigtigt svar.

  1. Du skal sætte komma, som en ekspert
  2. Du skal sætte komma som en ekspert

Supplerende information og tips: Vær opmærksom på, om ’som’ bruges til at sammenligne eller til at indlede en ny sætning.

Her er de korrekte svar på kommaøvelserne

  • 1: A
  • 2: A
  • 3: C
  • 4a: C
  • 4b: B
  • 5a: C
  • 5b: A
  • 6: B
  • 7a: A
  • 7b: A
  • 8a: B
  • 8b: B

Maksimumpoint: 12

Hvor mange rigtige fik du? Hvis du har styr på disse øvelser, kan du næsten ikke sætte et komma forkert. Hvis det ikke gik helt så godt, som du ønskede, kan du altid læse de forskellige tips og tricks, inden du prøver igen. Held og lykke!

Skal vi hjælpe dig med korrektur eller har du spørgsmål? Vi er klar til at besvare alle dine spørgsmål – og vi giver gerne et skarpt tilbud.

Kontakt os for tilbud eller spørgsmål

Udfyld og send

Cookie politik

Gennem at besøge dintekstforfatter.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.