Bliver du altid lidt i tvivl, når du skal skrive: ”En gang imellem”? Og hvad så, når du skal skrive: ”Der var engang”? Hvorfor er det pludseligt anderledes, end ”en gang imellem”?
Vi prøver at gøre dig lidt klogere på, om ord skal skrives i ét eller to ord i det danske sprog. For hvordan er det nu lige med de sammensatte ord?
Hvis du leder efter et specifikt svar, kan du tjekke oversigten herunder:
Vil du være klogere på det hele? Så sætter du bare i gang med at læse!
For mange hundrede år siden, inden bogtrykkerkunsten og faste grammatiske regler fandtes, var der stor valgfrihed i både stavning og grammatik – du kunne faktisk gøre stort set, som der passede dig.
I den seneste årrække er der igen kommet mere og mere valgfrihed ind i det danske sprog – dog ikke helt så meget, som der har været.
Her er nogle af de udtryk, der kan skrives i både ét og to ord. Det er helt op til dig, hvad du foretrækker:
Ved du, hvad det bedste ved valgfrihed er? Det er umuligt at lave fejl. Udover de ovenstående udtryk, er der også en stor grad af valgfrihed, når det kommer til sammensatte ord med præpositioner (forholdsord).
Inden vi går i gang, opsummerer vi lige, hvad en præposition er. En præposition angiver et forhold med to ting/størrelser/elementer. Du finder ud af, om et ord er en præposition ved at sætte ’kassen’ efter:
Herudover kan præpositioner også angive tid, hvilket dog er mindre hyppigt.
Nu har vi alle fået opsummeret ordklassen ’præposition’, men hvad har det med sammensatte ord at gøre? Præpositioner kan valgfrit skrives i ét eller to ord, HVIS ordet indgår i en præpositionsforbindelse.
Præpositionsforbindelse (forholdsordsled): En præposition med en styrelse.
Styrelsen kan være et substantiv, et pronomen eller en hel sætning. Lad os tage et par eksempler, hvor du helt selv må vælge, om præpositionen skal skrives i ét eller to ord:
Ét ord | To ord | ||||||
|
|
Som du kan se i det øverste eksempel, så styres præpositionen ’bagved’ af styrelsen ’læreren’. De to ord indgår i en præpositionsforbindelse, og derfor må du selv bestemme, om du skriver ’bagved’ eller ’bag ved’.
Nu lader vi styrelser og præpositioner ligge – i hvert fald for nu. I næste afsnit kan du læse om forstærkende førsteled og udtalelse.
Nu tager vi fat i flere ting – så hold lige fast. Først kigger vi på nogle ord, der ændrer betydning, hvis de skrives i henholdsvis ét eller to ord.
Forskellig udtalelse og forskellige betydning:
Ligeså | Lige så |
Min kæreste tog et stykke pizza, og jeg gjorde ligeså | Jeg spiste lige så meget pizza som min kæreste |
Langtfra | Langt fra |
Det er langtfra afgjort endnu | Vi er langt fra byen |
Overalt | Over alt |
Jeg har kigger overalt, men jeg kan ikke finde mine nøgler | Jeg prioriterer orden og ryddelighed over alt andet i mit hjem |
Engang | Engang |
Jeg glæder mig til, at vi engang bliver færdige med projektet | Jeg har allerede sagt det en gang |
Som du kan se i de ovenstående eksempler, så ændrer ordet betydning, alt efter om det skrives i ét eller to ord. Herunder kan du se eksempler, hvor udtalen ændrer sig, men hvor betydningen er den helt samme.
Forskellig udtalelse, men samme betydning:
Som du kan se i de tre ovenstående eksempler, ændrer udtalelsen sig i forhold til, om du skriver i ét eller to ord. Til gengæld er betydningen helt den samme.
Forstærkende førsteled:
Vi holder fast i udtalelse og tryk. Der er nemlig flere eksempler på, at sammensatte ord med forstærkende førsteled, skal skrives i ét ord, selvom der er lige stærkt tryk på begge dele af ordet. De mest almindelige er:
En god huskeregel: Hvis den første del af ordet kun er til stede for at forstærke det efterfølgende ord, så skal det skrives sammen med det efterfølgende ord – superlet.
Det tredje afsnit handler om den mest konsekvente og betydningsfulde regel for sammensatte ord. Her handler det om sammensatte substantiver.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et ord skal skrives i ét eller to ord, kan du kigge på ordklasserne. Hvis begge ord er substantiver, så skal de skrives i ét ord – hver gang.
Lad os tage et par eksempler:
De ovenstående ord er eksempler, hvor man godt kan blive i tvivl. Hvis blot du husker på, at to substantiver altid skal skrives i ét ord, så er du på rette vej.
I eksemplerne er der ingen binde-s, som er den mest anvendte metode til at sammensætte to substantiver. Husk, hvis der pludseligt sniger sig et ’s’ på det første ord, så skal du skrive ordene sammen.
Eksempelvis er der ikke noget, der hedder ’trænings’, men der er noget, der hedder ’træningstaske’. Der er heller ikke noget, der hedder ’elevations’, men der er noget, der hedder ’elevationsseng’.
Reglen, om at substantiver skal skrives sammen, gælder, når der er tale om to substantiver… Og tre substantiver… Og fire substantiver… osv.
Det kan skabe nogle meget lange sammensatte ord – for eksempel det længste danske ord:
Lad os bryde ordet op, så du kan se, hvad vi mener:
Som du kan se, er ordet på 52 bogstaver sammensat af fem forskellige substantiver.
Et lignende fænomen kan ses i mere anvendte ord i det danske sprog:
Det kommer nok ikke til at ske, men hvis du nu skulle bruge speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode i en tekst, hvordan gør du så ordet lettere at læse? Det kan du gøre ved at sætte bindestreger. Det er tilladt i lange sammensatte ord, hvis det fremmer læsevenligheden.
På engelsk er det langt mindre hyppigt at skrive ord sammen. Det betyder dog ikke, at den regel bliver overført til dansk, når vi bruger engelske låneord.
Derfor skal ord som de nedenstående altid skrives i ét ord:
Når det kommer til stavning af tal, skal vi igen have fat i to kategorier:
Hvis tallet er under 100:
Hvis talordet er mindre end 100, skal det altid skrives i ét ord: Femogfyrre, treogtredive, syvoghalvfjerds.
Hvis tallet er over 100:
Hvis talordet er større end 100, skal det skrives i to eller flere ord: Fire hundrede og nioghalvfjerds (479), syv hundrede (700), fem hundrede og femoghalvtreds (555).
Lad os slutte af med nogle dejligt faste regler, hvor du ikke skal tænke over styrelser, ordklasser eller valgfrihed. Her er et par ord, der altid skal skrives i ét ord:
… og for at alt er lige, får du også et par ord, der altid skal skrives i to ord:
Skal vi hjælpe dig med korrektur, tekstarbejde eller har du spørgsmål? Vi er klar til at besvare alle dine spørgsmål – og vi giver gerne et skarpt tilbud.
Mail: hej@dintekstforfatter.dk
Telefon: +45 7199 8070
Adresse: Moltkesvej 10, 4690 Haslev
Bankinformation:
Regnr.: 7656 Kontonr.: 1232414
CVR: 33873611
Vi ser frem til at høre om dit projekt og at hjælpe dig med dine behov inden for skarpt indhold!
Gennem at besøge dintekstforfatter.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.
