Forskningsspørgsmål, problemstilling, hypotese, problemformulering – det er alle ord, der i dagligdagen bliver anvendt mere eller mindre som synonymer. Men hvad betyder det egentligt? Og hvordan gøres det rigtigt?
Vi guider dig til:
Lad os slå én ting fast først – definitionen.
Ifølge Ordnet.dk lyder definitionen:
Hos SDU lyder den korte definition stort set ens, dog med to tilføjelser:
Kilde: SDU.
I de to korte definitioner ligger det helt basale. Du formulerer spørgsmål/problemer, du vil bearbejde i dit projekt. Definitionen siger dog ikke noget om, hvad der udgør en god problemformulering, eller hvordan forskellige typer adskiller sig fra hinanden. Det kan du læse mere om herunder.
Herunder er fire meget anvendte typer af problemformuleringer. Ingen af disse kan siges at være bedre end andre, men nogle passer bedre til visse felter/opgaver. Vi vil også nævne, at de fire typer ikke er udtømmende, og at alle problemstillinger ikke kan puttes i én af nedenstående kasser.
Den deskriptive eller beskrivende problemformulering er det rette valg for dig, der vil undersøge et fænomen. Ofte vil der være tale om, at du undersøger et velkendt fænomen i et genstandsfelt, hvor fænomenet endnu ikke er udforsket. Her kan du anvende spørgsmål som:
Her er der altså tale om åbne spørgsmål, der lægger op til, at du beskriver et fænomen i dit genstandsfelt.
Den deskriptive problemformulering beskriver et fænomen. Den forklarende problemstilling undersøger årsager og sammenhænge. Her er et fænomen allerede identificeret, og din opgave er nu at forklare, hvordan eller hvorfor fænomenet opstår. Her kan du indlede din problemformulering med:
De to ovenstående typer forklarer og beskriver fænomener/problemer. Den problemløsende problemstilling går et skridt videre. Her er der fokus på at afdække konkrete løsninger eller løsningsforslag på en problemstilling. Her kan problemstillingen være opbygget sådan:
De tre ovenstående typer vil ofte formuleres som spørgsmål – det er dog ikke et krav. For eksempel kan du lave en deskriptiv problemformulering, der blot konstaterer, hvad du vil beskrive.
Én hypotese vil derimod altid fremsætte en formodning eller en forudsigelse, du vil undersøge. Det kan gøres således:
Én hypotese kan stå alene, men den kan også kombineres med et forskningsspørgsmål. Det kan gøres sådan:
Hvis du ønsker at arbejde med en hypotese, er det vigtigt at huske på, at den ikke nødvendigvis skal holde. Det vigtigste er, at du designer dit studie, så du slutteligt kan bekræfte, nuancere eller afkræfte hypotesen.
Problemstillinger og hypoteser er ikke bare tilfældige tanker, der opstår af sig selv. Hvis du vil have et solidt grundlag for dit forskningsprojekt, skal der være bund i problemformuleringen. Her er fem ting, du bør gøre, inden du formulerer det første udkast til dit forskningsspørgsmål eller hypotese:
Det er let at stille spørgsmål til en tekst – det er straks sværere at stille et godt spørgsmål. Når du skal formulere dit forskningsspørgsmål og eventuelle underspørgsmål, skal du først og fremmest finde ud af, om der overhovedet er noget interessant at undersøge. Hvis du identificerer et problem og finder ud af, hvorfor det er et problem, har du fat i det rigtige.
Det gode spørgsmål er:
Åbent. Du skal aldrig stille et forskningsspørgsmål, der kan besvares med ja eller nej.
Afgrænset. Hold dig inden for et afgrænset område, og sørg for, at opgavens fokus ikke bliver for bredt. Jo mindre omfanget af opgaven er, jo mere afgrænset bør din problemformulering være.
Ubesvaret. De mest interessante forskningsspørgsmål er ubesvarede. Det betyder dog ikke, at du skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Du kan tage udgangspunkt i en teori eller et fagligt begreb og overføre dette til et genstandsfelt, der endnu ikke er behandlet.
Fagligt funderet. Slutteligt er det gode forskningsspørgsmål fagligt funderet og tager udgangspunkt i nøglebegreber for din opgave.
Nu er du blevet klogere på, hvordan du kan skrive en god problemformulering. Men hvornår skal du gøre det? Og kan du ændre din problemstilling undervejs?
Du kan sagtens revidere din problemstilling undervejs. Ofte vil du lave et udkast til problemformuleringen, inden du går i gang med din analyse og fortolkning. I analysen kan der sagtens opstå interessante og overraskende fænomener, der drejer fokusset af dit projekt.
Du bør dog ikke revidere din problemstilling undervejs, hvis du gør det for at ”få ret”. Hvis du har opsat en hypotese eller haft en klar ide om, hvad svaret på dit spørgsmål er, skal du ikke ændre din problemstilling, blot fordi det viser sig at være forkert.
Det højner din opgaves kredibilitet, hvis du nuancerer din problemstilling eller hypotese i konklusionen og forklarer, hvorfor dine analyseresultater er overraskende.
Én af de sidste ting, du skal tænke over, inden du skriver din problemformulering, er deskriptiv validitet. Det er et af de vigtigste kvalitetskrav for forskning. Deskriptiv validitet omhandler, at det beskrevne er faktuelt korrekt og ikke forvrænget eller opfundet. Hvis du ønsker at undersøge et fænomen, der ikke er observerbart i sig selv, er det vigtigt, at du funderer din problemstilling i observerbare elementer i dit datamateriale. På den måde undgår du at beskrive et problem, der muligvis ikke er til stede i datamaterialet.
Slutteligt skal du sørge for, at dit forskningsspørgsmål kan operationaliseres. Det betyder, at dit spørgsmål rent faktisk kan besvares ud fra dit datamateriale og din teori. Spørgsmål, datamateriale, analyseteori og fortolkningsteori skal passe sammen. Eksempelvis:
Skal vi hjælpe dig tekstarbejde eller har du spørgsmål? Vi er klar til at besvare alle dine spørgsmål – og vi giver gerne et skarpt tilbud.
Mail: hej@dintekstforfatter.dk
Telefon: +45 7199 8070
Adresse: Moltkesvej 10, 4690 Haslev
Bankinformation:
Regnr.: 7656 Kontonr.: 1232414
CVR: 33873611
Vi ser frem til at høre om dit projekt og at hjælpe dig med dine behov inden for skarpt indhold!
Gennem at besøge dintekstforfatter.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.
